37

Alt i alt bærer vi en kemisk cocktail over vores næse og mund, som aldrig er blevet testet for sin toksicitet og aldrig for eventuelle langtidsvirkninger.

Krav om maske

Det var frygten for mutanter af Sars-CoV2-virussen, der fik statsministrene til i midten af januar at skærpe maskekravet endnu en gang. Siden da har vi været nødt til at bære FFP2- eller OP-masker i butikker og i offentlige transportmidler. Og netop disse masker er ikke egnede til dette formål, for "det, vi sætter over vores mund og næse, er faktisk farligt affald", siger professor Michael Braungart, videnskabelig leder af miljøinstituttet i Hamborg. Se her.

Selv om fleece på de fleste FFP2-masker ligner papir, er det en termoplast: polypropylen. Der er også lim, bindemidler, antioxidanter og UV-stabilisatorer i store mængder. Desuden fandt forskerne fra Hamburgs miljøinstitut og Leuphana Universitetet i Lüneburg, hvor Michael Braungart er professor i miljødesign, flygtige organiske kulbrinter i de certificerede masker.

Nogle af dem indeholder også store mængder formaldehyd eller anilin, og så er der også kunstige duftstoffer, som skal maskere den ubehagelige kemiske lugt. I forbindelse med de blåfarvede kirurgiske masker anvendes normalt også kobolt som farvestof.

Alt i alt bærer vi en kemisk cocktail over vores næse og mund, som aldrig er blevet testet for sin toksicitet og aldrig for eventuelle langtidsvirkninger. Og fordi kemikalierne alene ikke synes at være nok, indånder vi også mikrofiberpartikler, der har den helt rigtige størrelse til at sætte sig fast i vores lunger eller rejse videre gennem kroppen derfra.

Kemisk cocktail

De politikere, der ordinerer os denne kemiske cocktail med mikroplast som maske, tager udgangspunkt i helt forkerte forudsætninger, siger Michael Braungart. Det samme gælder for de mennesker, der bærer maskerne:

Vi mener, at da der er tale om kirurgisk udstyr, bør det være sundt. Men da de fleste mennesker i Kina, hvor de fleste masker fremstilles, aldrig har tænkt på miljøet, vil de bruge alt, hvad der virker. Der er alverdens snavs i den.

Michael Braungart, videnskabelig direktør for miljøinstituttet i Hamborg.

Det grundlæggende problem: Maskenes indholdsstoffer er ikke påvirket af godkendelsen. Det er kun funktionaliteten, der testes. Hvis masken viser en tilstrækkelig filtervirkning, bliver den godkendt. Og så får primært ældre mennesker et brev fra forbundsregeringen med to kuponer, hvormed de kan hente seks masker hver på apoteket mod en ekstra betaling på to euro. Netop apotekerne sørger for, at folk får deres giftcocktail.

De mikroplastfibre, der løsner sig fra maskefolien, er særligt problematiske. Michael Braungarts hold lod maskerne undersøge og fandt netop de fibre, som er de farligste ifølge definitionen fra den tyske ulykkesforsikring (DGUV). På DGUV's "Dust-Info" står der, læs her:

"Fibrøst støv er luftbårne partikler af uorganiske eller organiske stoffer, der har en aflang geometri. Fibre, der har en længde på > 5 µm, en diameter < 3 µm og overskrider et længde/diameter-forhold på 3:1, spiller en særlig rolle, da kun de kan trænge ind i de dybere luftveje. Fibre med denne geometri betegnes også som WHO-fibre."

På ulykkesforsikringsnettets websted findes der lange vejledninger fra de faglige organisationer om arbejdssikkerhed ved håndtering af sådanne fibre og links til det føderale institut for arbejdssikkerhed og sundhed, som indeholder en liste over de forskellige TRGS, de tekniske regler for håndtering af farlige stoffer. Og det er netop disse farlige stoffer, som vi får ordineret i vores ansigter. Lungeskader er også mulige uden virus.

Hvad skal jeg gøre?

Kemiker og procesingeniør Michael Braungart anbefaler, at FFP2- og kirurgiske masker lægges i ovnen i en halv time og opvarmes til 50 grader før brug. Plastikken kan ikke tåle mere, men denne temperatur er tilstrækkelig til, at en stor del af den cocktail af forurenende stoffer, som den indeholder, fordamper. Så har du den i det mindste ikke på lige under næsen.

Vi bør heller ikke bære maskerne i lang tid. Test har vist, at sliddet af mikroplastfibrene fra maskefolien øges betydeligt med tiden. Den mekaniske belastning ved at tage maskerne af og på fører også til øget fiberslidning. Læge- og plejepersonale, der kun bærer maskerne, når de går ind på operationsstuen eller intensivafdelingen, og som smider maskerne ud, når de kommer ud, udsættes for langt færre mikrofibre end personer, der skal bære maskerne på lange rejser eller på arbejde i mange timer.

Under alle omstændigheder er maskerne ikke egnede til flere anvendelser. Dette synes ikke at være klart for forbundsregeringen, som kun giver pensionisterne seks masker til nedsat pris i to hele måneder.

Vi kunne naturligvis også lægge en stofmaske, som ikke længere er tilladt i butikker og offentlige transportmidler, under de foreskrevne kemiske cocktails og håbe, at den virker som et filter mod mikroplast. Men så har man to masker på næsen, og det gør ikke vejrtrækningen lettere, som man måske kan ane og som selvforsøg viser. Men med en særlig tynd stofmaske kan det måske virke.

Løsning!

"Den eneste knowhow-fordel, vi europæere har, er miljø- og sundhedsfordelen", siger Michael Braungart: "Og den bør vi udnytte!"

Derfor stiftede professoren i maj sammen med kvindelige studerende ved Leuphana Universitet et non-profit selskab med begrænset ansvar, der har til formål at omsætte den viden om materialekredsløb og materialer, der er opsamlet på uddannelserne og udarbejdet i faglige artikler, til praktiske anvendelser. Den nystartede virksomhed hedder Holy Shit og er i første omgang et konsulentfirma for virksomheder, der ønsker at omstille deres produkter til "Cradle to Cradle"-standarden. Cradle to Cradle-princippet organiserer materialestrømmene på en sådan måde, at der ikke produceres affald og dermed heller ikke forurenende stoffer. Læs her.

Startup-virksomheden Holy Shit, der blev grundlagt midt i pandemien, har nu også udviklet en forureningsfri ansigtsmaske, der er fuldstændig biologisk nedbrydelig, som sit første produkt. I samarbejde med den schweiziske virksomhed Climatex AG produceres og distribueres denne Viva Mask nu af den bayerske virksomhed Viotrade GmbH. Den består - nej, ikke af bomuld, men af FSC-certificeret cellulose. For i modsætning til bomuld er cellulose ikke en grobund for bakterier, heller ikke når den bæres i længere tid.

I lang tid har de unge udviklere søgt efter et egnet materiale og har derefter givet masken en dobbeltlaget form, hvori der nu stadig kan indsættes et fleece, som opfylder FFP2-standarden. Dette findes endnu ikke i en biologisk nedbrydelig form, men det kan fjernes, inden masken vaskes, og genindsættes, når den skal bæres. Apropos vask: Det er meningen, at masken skal kunne tåle 50 gange. Derefter kan du lægge den i komposten eller direkte i blomsterkrukken, siger udviklerne.

Producenterne arbejder i øjeblikket på at få certificeret maskekombinationen af cellulose og FFP2-fleece. Når dette er opnået, vil der være et alternativ til de forurenende cocktails af mikroplastmasker, som også kan tåle politiinspektion.

I mellemtiden ville det være en god opgave for det føderale sundhedsministerium at kontrollere de masker, der er foreskrevet af forbunds- og delstatsregeringerne, for deres sundhedsskadelige virkning. Måske vil Jens Spahn og Lothar Wieler gerne vide, hvad de har i deres ansigter. Og hvilke langsigtede skader maskeforordningen vil påføre vores sundhedssystem om nogle få år.


Kan du lide det? Del den med dine venner!

37

Hvad er din reaktion?

confused confused
2
confused
fail fail
3
fail
love love
5
love
lol lol
2
lol
omg omg
3
omg
win win
3
win